Ambitioner om at gå ledervejen var årsagen til, at Simon Mortensen Degn kombinerede sin uddannelse som pædagogisk assistent med én som pædagog. Han ser det som den perfekte kombination.
Simon Mortensen Degn trivedes som pædagogisk assistent og følte, at han havde den faglige viden, han havde brug for i sit arbejde. Men han ville også gerne være leder, og hans chef ville gerne forfremme ham. Det krævede bare, at han tog en pædagoguddannelse, fordi han både skulle lede pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Derfor er han netop blevet færdig som pædagog.
”Det er 100 % på grund af lederjobbet, at jeg har læst til pædagog. Det var ikke for at få mere viden, for jeg følte, at jeg havde kompetencerne til det pædagogiske arbejde, men der er da ingen tvivl om, at jeg har fået ny viden om de bagvedliggende faktorer på menneskers adfærd, og hvordan man så håndterer det”.
Efter Simon Mortensen Degns mening er kombinationen af de to uddannelser rigtig god.
Det er en gave til én selv, at man først er pædagogisk assistent og derefter pædagog. Man kommer ind på pædagoguddannelsen med den pædagogiske erfaring og menneskelige modenhed og kan derfor sætte teorien ind i en sammenhæng på studiet. Jeg har mange gange tænkt, at min baggrund har givet mig en helt anden forståelse for, hvad underviserne talte om.
Mange års pædagogisk erfaring som ballast
Simon Mortensen Degn er 37 år og blev færdig som pædagog i slutningen af juni. Umiddelbart efter startede han i en mellemlederfunktion i skolefritidsordningen på Brårup Skole, som er Skives største skole. Simon deltager i planlægningen af det daglige arbejde og den pædagogiske udvikling. Udover skrivebordsarbejdet har han ugentlige timer på gulvet, og den del vil han ikke undvære, for det giver ham vigtig viden om, hvordan børn og kolleger har det. Viden han nu bruger som leder.
I Brårup Skoles skolefritidsordning er de 15 medarbejdere, hvoraf to er pædagogiske assistenter, to pædagogiske assistentelever, fire medhjælpere og syv pædagoger inklusive Simon og institutionslederen. Skolefritidsordningen kender Simon særdeles godt, for han har været ansat, siden han havde sin sidste oplæring på uddannelsen til pædagogisk assistent i 2012.
Forud havde det pædagogiske område ikke været første uddannelsesvalg, for først blev han uddannet maler. Det arbejde satte en skulderskade dog en stopper for, og som led i sin revalidering kom han til at arbejde med børn med autisme eller aspergers på et bosted. Og det gav ham lyst til at blive pædagogisk assistent.
”Jeg blev tiltalt af mulighederne i at arbejde med andre mennesker og muligheden for at fordybe mig i at hjælpe dem”.
De pædagogiske assistenter springer ud i det
Når han skal beskrive, hvad der kendetegner pædagogiske assistenter og -elever, så er det blandt andet, at de som regel ikke er så bange for at prøve ting af. De springer ofte ud i nye opgaver og gør sig nogle erfaringer. De overtænker det ikke. Som regel går det godt, og ellers er de indstillet på blot at være en erfaring rigere. Simons leder var tydeligvis også i stand til at give Simon de rigtige udfordringer, siden han nu har været ansat i knap 13 år. Simon har haft mange af de samme opgaver som pædagogerne, for hans chef vurderer først og fremmest på værdien af det enkelte menneske, og hvad han eller hun kan bidrage med. Også når han kigger efter lederpotentiale. Kombinationen af menneskelige egenskaber, erfaring og uddannelse har nu banet vejen for Simon, og han er overbevist om, at han også vil udøve ledelse med afsæt i at se potentialet i det enkelte menneske.
