Vælg en side

‹ tilbage til alle artikler

Pædagogiske assistenter i naturen: En ny dimension i uddannelsen

Naturen har længe været en del af leg og læring i børnehaver og vuggestuer – og i uddannelsen til pædagogisk assistent. Nyere forskning viser, at naturens gavnlige effekt også gælder for borgere med udviklings- eller bevægelseshandicap, demens, hjerneskader og psykiske lidelser, hvor ophold i naturen styrker både fysisk og mental sundhed. At integrere naturen yderligere i uddannelsen er derfor en dimension som Social- og Sundhedsskolen i Vejle har fokus på.

Underviser Maria Jensen på Social- og Sundhedsskolen i Vejle har taget initiativ til at afprøve nye aktiviteter i skoven med et merithold på pædagogisk assistentuddannelsen. Formålet er at undersøge, hvordan aktiviteter i naturen kan styrke elevernes arbejde med deres målgrupper og fremme fællesskabet i klassen samt støtte elevens egen læringsproces.

Naturen giver ro, plads til bevægelse og åbenhed

“Vi integrerer naturen i mange pædagogiske forløb”, forklarer Maria Jensen. “De fleste af eleverne arbejder i daginstitutioner, men alle ønsker at forstå naturens betydning for både deres målgrupper og deres egen professionelle udvikling”.

Social- og Sundhedsskolen i Vejle har siden august 2023 arbejdet aktivt med at introducere naturinterventioner som en ny pædagogisk tilgang. Dette sker gennem projektet CARE OUTSIDE, der omfatter opbygning af et udendørs læringsmiljø på skolens tag, samt kompetenceudvikling af underviserne på skolen og oplæringsvejlederne i praksis.

Som del af temaet tilbragte eleverne også en dag i Vejle Sundhedsskov, hvor de lavede mad over bål og fik praktisk erfaring med naturen.

Julie A. Brandt, pædagogmedhjælper på Skovkanten i Vejle og elev på meritholdet, forklarer: “Vi bruger naturen aktivt. Børnene elsker at være ude, og det gør jeg også. Naturen giver ro, plads til bevægelse og åbenhed, og der er plads til alle. Temaforløbet har givet mig en dybere forståelse for, hvad jeg kan bruge naturen til med børnene og andre målgrupper. Det har også styrket vores fællesskab som kolleger på meritholdet”.

Et nyt læringsrum

For underviser Maria Jensen giver det ekstra fokus på at integrere naturen i uddannelsen også en helt ny dimension i forhold til arbejdet med elevernes læringsrum:

Deltagelse i kompetenceudviklingen har været givende. Naturen er et helt nyt læringsrum, hvor jeg som underviser engagerer mig anderledes. Her er der ikke PowerPoint eller klasselokaler, men en åbenhed, der gør, at eleverne tager større ejerskab over undervisningen. Når vi er ude, stiller vi os nysgerrige sammen. Jeg har ikke alle svarene, og det er ikke målet. I naturen er det okay at være nysgerrige sammen

Maria Jensen

Underviser, Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Der er brug for flere dygtige pædagogiske medarbejdere i kernevelfærden

Behovet for pædagogiske medarbejdere er stort. De pædagogiske assistenter har stærke kompetencer i det borgernære arbejde – helt fra de små børn til unge, voksne og ældre med eksempelvis demens.

Danske SOSU-skoler sætter i en række artikler spot på, hvad de pædagogiske assistenter er gode til, og hvad der ligger bag, at de i flere og flere kommuner er med til at løfte kvaliteten i tilbuddene på både det almene og det specialiserede område.

Børn og bold er et godt match

Børn og bold er et godt match

Drømmen er at blive professionel håndboldspiller, men Jeppe Dyring er også utrolig glad for at arbejde med børn. Derfor er det optimalt, at han nu får lov at kombinere sin sport med uddannelsen som pædagogisk assistent på SOSU STV i Skive. "Den helt vilde drøm er at...

læs mere
De pædagogiske assistenter er velforberedte

De pædagogiske assistenter er velforberedte

Der er gode muligheder for at være med til at bestemme både arbejdsopgaver og elevernes alderstrin, når en pædagogisk assistent bliver ansat på specialskolen i Varde, fortæller viceskoleleder Marianne Burgdorf, der er imponeret over ansøgernes forberedelse. På Sct....

læs mere
De bliver helt høje af uddannelsen

De bliver helt høje af uddannelsen

Mange ufaglærte pædagogmedhjælpere vil gerne bygge teori på deres pædagogiske praksis og uddanner sig til pædagogiske assistenter. I Esbjerg er interessen så stor, at der er venteliste. Marianne Guldager Jensen er meget varm fortaler for, at ufaglærte medhjælpere...

læs mere
Nu får flere ældre glæde af pædagogiske assistenter

Nu får flere ældre glæde af pædagogiske assistenter

Mange pædagogiske assistenter arbejder allerede på specialområdet for både børn og voksne i Esbjerg og Vejen kommuner. Et nyt samarbejdsprojekt med SOSU Esbjerg skal styrke fokus på området endnu mere, og kommunerne vil også oprette flere lærepladser. Traditionelt har...

læs mere